Og når jeg snakker SuperBrugsen snakker jeg selvfølgelig ikke hele koncernen, men blot én lille, men ganske særlig SuperBrugsen; den i Tårs, nemlig.
Den SuperBrugsen, hvor jeg har arbejdet de sidste 6 mdr.
Det er allerede, og ja, virkelig allerede, 3 uger siden. Det overrasker mig, at det allerede er så lang tid siden. Men for præcis tre uger siden blev vi ungarbejdere i SuperBrugsen indkaldt til personalemøde af vores chef. Jeg kom en time for tidlig til mødet pga. bustider, så jeg lallede rundt i butikken og lavede rav i den, da der ikke var for mange kunder og hjalp til hvor jeg kunne. Jeg pjattede med min chef og var i højt humør, som jeg oftest har været, når jeg har været det. Da alle ungarbejdere efterhånden var der - 4 kassemedarbejdere, 3 flaskedrenge - underlagde forsamlingen sig en mere dyster stemning; for hvorfor var vi her egentlig? Nogle vidste det allerede, men jeg gjorde ikke, derfor kom det som et chok (da hun forlooood mig!), da min chef lagde ud med at fjerne en plakat vdr. H1N1 var vores whiteboard, lidt efter lidt, for at afsløre første sætning: "Butikken lukker." Han kiggede rundt omkring, han var omtrent lige så slukøret som vi andre. Og det fejede benene væk under mig. Min første indskydelse var, at det måtte handle om en renovering eller lignende af butikken. Jeg troede, at når han havde fjernet plakaten helt, så ville der til slut være en slags happy ending, noget der gjorde det hele udholdeligt. Men det kom ikke. Brugsen skulle lukke - senest d. 31.10.2009. Måske overtages af Fakta. Intet var sikkert endnu, der skulle først holdes ekstraordinær generalforsamling for medlemmerne af vores brugsforening. Men selvfølgelig ville de stemme ja til bestyrelsens forslag, avokater og revisorere ville råde dem til det...
Og nu sidder jeg her, d. 21. okt. Der er max. 10 dage til at min arbejdsplads lukker helt ned. Hele næste uge er stigende procenter i rabat på ALLE varer... Et rent gedemarked.
I går aftes fik jeg opkald fra en Morten fra Fakta, der ville lade mig vide at de gerne ville ansætte mig i den nye butik, der kommer d. 10/12-09.
I dag var jeg i Brugsen, hvor jeg mødte Jakob, voksenarbejder - den jeg har arbejdet allermest med. Han sagde "Hej, Tania!" som han plejer. Men alligevel var han ikke glad... Ikke som normalt. Og jeg vidste jeg havde ret. Jeg kunne ikke selv få mig til at spørge, om også han havde fået svaret fra Fakta. Jeg kunne se det. Men min mor gik hen til ham kort tid efter og spurgte, og fik det bekræftet: Jakob skal ikke med til Fakta. Jakob får vidstnok og måske arbejde i en Fakta i Frederikshavn, hvor han jo også bor... Og Hanne, som jeg ikke har set halvt så meget til, men som jeg da også er glad for, er kommet med til Fakta. Ville ikke undvære Hanne, men ville nok alligevel hellere se Jakob igen d. 10 december.
Jeg håber ikke i vil misforstå mig; Jakob er den sjoveste og rareste kollega, jeg har haft. Ligesom Lars er den bedste chef, jeg nogensinde har haft, uden tvivl. (Men heller ikke mærkeligt, når man tænker på hvad jeg tidligere har arbejdet sammen med).
Men her sidder jeg, tidligere havde jeg virkelig tårer i øjnene, det får jeg igen, når jeg tør. Jeg kommer for helvede til at savne dem! Jakob og Lars, specielt Jakob, som jeg har arbejdet så meget sammen med. Ham ser jeg ikke igen, når alt det her er overstået... Det er pokkers mærkeligt. Max. tre vagter tilbage med ham...
