sex on fire!

Jeg kan ikke få nok af "Sex on fire" - Kings of Leon. Den er fed.

Sommersolhverv

På horisonten står solen allerede forholdsvist højt, dens gullige lys inddrager det ganske landskab, og hun fryser ikke længere så meget, som hun gjorde minutter tidligere, da hun stod af toget. Bevægelsen i hendes målrettede gang giver hende varme, efter at have siddet stille så længe.
Han sidder på en hård, dugvåd bænk uden for en bagerbutik af beskeden størrelse, der endnu ikke har slået dørene op for de kunder, den ny dag vil bringe. Duftene fra det bagværk, som folk i løbet af dagen vil tage med hjem, har imidlertid allerede lagt sig som en sød atmosfære om bygningen.
Et sted langt borte gør en hund, og nogle haner galer om kap. Han har ikke mødt hende endnu, og hun er endnu uvidende om hans eksistens.

Hun var en smuk pige, som hun stod der og pakkede kunders gaver ind i guldpapir, der ikke en gang så tilnærmelsesvist så kostbart og pragtfuldt ud, som hendes hår; et gyldent farvespil uden lige. Hun var høj, men ikke for høj, og hun var slank på den helt rigtige, smukke måde. Hun havde smilehuller og et glimt i øjet, når hun ønskede mænd som damer, der tilfældigt havde valgt hendes stand med gaveindpakning, en god jul. Smilerynker var begyndt at vise sig ved hendes øjne, der var blå, på den helt dejlige, helt mørkeblå måde, og det gav hende et mildt, oprigtigt udtryk.

Det var jo ikke fordi, han var fulgt efter hende, sådan var han ikke. Hendes vej hjem var blevet hans omvej hjem, og hendes navn på postkassen havde stået med store, tydelige bogstaver; han var ikke en gang gået tæt på, for at se, hvad hun hed. Han havde heller ikke skrevet navnet ned, han havde bare husket det som en tilføjelse til det billede af hendes øjne, hendes smil, hendes guddommelighed, der var som naglet fast til hans nethinde.
Det var helt tilfældigt, at han var kommet i tanker om, at søge på hendes navn, da han i forvejen havde siddet ved computeren og søgt på en anden vens navn.
Det var heller ikke sådan, at han ikke havde tænkt på andet end hende, siden han så hende ved vintersolhverv, og at han gik denne samme omvej hjem hver dag nu, skyldtes kun, at denne tur havde syntes ekstra smuk for ham. At han godt fem måneder senere havde overhørt en samtale mellem hende og en, der lod til at være hendes veninde, hvor det blev sagt at pigen skulle til Sjöbo og fejre solhverv med sin familie, var en tilfældighed så tilfældig, at han næsten ikke havde kunnet tro det. Han var jo ikke fulgt efter dem til den cafe, hvor de havde snakket over en kop café latte. Han havde hele den dag gået og tænkt på at besøge lige den café, for han havde hørt, at den skulle lave nogle fortræffelige sandwiches.

Nu sidder han, på dagen for solhverv, foran en bager i Sjöbo. Tilfældigt.
Hun går endnu, hun drejer om et hjørne, og hun ænser kun svagt silhuetten af en mand, der venter foran en bager. Hun går stadig med målrettede skridt, spændt på, efter så lang tid, at se familien igen til dette solhverv.
Han ser hende straks, hun lyser nærmest op som en engel i hans øjne. Da hun passerer ham, tager han sine sko af, lader dem stå foran bageren, han har ikke længere brug for dem. Så rejser han sig og følger efter hende med lydløse skridt. Hans hjerte banker hurtigt, nu har han chancen.

Blot en novelle, jeg lige har skrevet. Meget kort.

En uge inde!

Det er nu 1 uge siden jeg startede i 1.x - vi har altså nu haft 6 skoledage sammen.

I dag har været en sjov, rar dag, der pta. 7 skoletimer har gået ret hurtigt! Det er en ret stor forskel fra 1. skoledag for en uge - for den var godt nok surrealistisk!

Gik rundt i en eller anden tåge, kunne nærmest ikke kende mine gamle f'ere, og min nye klasse var bare fremmed! Kunne ikke en gang føle om jeg savnede 1.f, eller hvad jeg gjorde. Jeg kunne bare slet ikke forholde mig til det!

Jeg har heldigvis ikke problemer med at snakke med nogen i 1.x - bortset fra et par piger og mange af drengene, der er meget fremmede for mig og ligeså sky selv!

Jeg kendte nogle stykker i forvejen, og det er jeg SÅ glad for! Vi snakker sammen, og er kommet med i en lille gruppe med dem, og har ellers nemt kunnet snakke med to stks. andre piger + resten af pigerne! Det er rigtig dejligt, så føler jeg mig lidt mere tryg ved det hele, og en smule forvisset om, at det også nok skal blive godt nok!

Glæder mig til de første fester begynder at komme :D

The Host!

Jeg fik Stephenie Meyers (også forfatter til Twilight!) "the host" i julegave af min far, og jeg blev altså i går færdig med at læse. Har stadig lyst til at give mig til at tude, når jeg tænker på at den er færdig. Ikke flere vandrende sjæle... Det gør mig så trist, puéha! Men det er med andre ord at sige, at den er utroligt ... ja, dejlig! Måske ikke god, men jo, så alligevel også god. Det er bare svært at sige. Twilight er jo heller ikke ligefrem kvalitet, som det var med at læse "Modellen" af Lars Saabye Christensen eller lignende. Men det er underholdning, thrill og ikke noget, man sådan lige uden videre løfter næsen fra! Det samme er altså "the Host". Den er rigtig dejlig, den er mørk, og den er fortryllende. Den er spændende. Det er spændende, at udforske et nyt univers, en ny Jorden, gennem det sanseeventyr, det kan være at læse en god bog!

Jeg vil ikke skrive en hel roman om, hvad bogen handler om, men bare sige, at jeg synes den er god, og at jeg måske er en smule forelsket i Ian O'Shea! Og at jeg måske godt kunne have lyst til at have en stemme i hovedet at snakke med!

Roger over!

Stemplet!

I ordets sande betydning. Stemplet - intet mindre, intet større, intet værre. Jeg er endnu en gang blevet stemplet! 2. standpunktskarakterer er offentliggjort i dag, hvilket lettede den ellers tunge dag lidt! (Bortset fra at dagen har været rar - ingen proper undervisning, bare kage, leg og quiz. Og så en afsked). De blev offentliggjort kl. 17.00!

Jeg fik fra 4 til 12 i mdt. historie, hvilket jeg selv synes er bemærkelsesværdigt og ret så awesome! Synes det er så sejt, og det løftede lige min dag en tak! Stadig 4 i idræt, hvilket ikke kunne være smukkere, ha ha! I hvert fald ikke fra min side, anyway. Karakteren i AP og NV afspejler vores prøver i skidtet, som vi har haft i de seneste to uger! Var oppe i Kemi i NaturVidenskab, og det klarede jeg jo så åbenbart til et 12tal, hvilket bestemt ikke er til at klage over. Karaktererne lå ellers sådan: [ny(gammel)]

Almen Sprogforståelse, skr.: 12

Naturvidenskabeligt grundforløb, mdt.: 12

Billedkunst, mdt.: 7 (7)

Dansk, mdt.: 7 (7)

Dansk, skr.: 10 (10)

Engelsk, mdt.: 10 (10)

Engelsk, skr.: 10 (10)

Fysik, mdt.: 10 (10)

Historie, mdt.: 12 (4)

Idræt, mdt.: 4 (4)

Matematik, mdt.: 10 (10)

Matematik, skr.: 10 (10)

Samfundsfag, mdt.: 10 (10)

Aldrig mere 1.F(reaks)...

Jeps, så blev det dagen!

Fældede en enkelt tår i går ved tanken, har lyst til at fælde flere. Tænker nemlig stadig over det. Og det gør ondt, men lige nu er jeg nærmest numb! Ved slet ikke... Jeg kommer bare til at savne alt.

Forklaring? På Hjørring Gymnasium fungerer det således, at vi efter et halvt års grundforløb vælger studieretning en gang til - derefter går der lidt tid, så bliver vi delt ind i de nye klasser efter vores nye valg! Jeg har været hverken mere eller mindre tosset end at skifte stilart - noget så fuldstændigt endda! Jeg går fra et valg, der hed "Tysk A, Engelsk A, Samfundsfag B" til "Matematik A, Kemi A, Fysik B". Kunne det være længere fra hinanden? Dette genreskift betyder, at jeg kommer i en klasse med 27 så godt som fremmede mennesker! Jeg kender tre af mine fremtidige klassekammerater; Amanda og Jeppe fra Islandsturen, jeg var på i sommerferien. Kamilla fra min gamle folkeskoleklasse. Alle tre nogle udmærkede og udholdelige mennesker, så det er da optur.

Men ikke en af de herlige mennesker, jeg har delt klasse med i et halvt år nu, følger med mig i den retning...

Jeg har det som om, jeg aldrig nogensinde kommer til at se dem igen - altså dem fra 1.F. Kommer da til at møde dem på gangene og den slags. Men aldrig mere 1.F... Nu kommer det til at hedde 1.x, starting monday!

Det halve år med 1.F har været fantastisk. Det er svært for mig at forestille, at efterskole skulle kunne være bedre - overhovedet! Det har givet mig så meget. Fællesskab, jeg ikke vidste, man kunne føle så hurtigt og stærkt. Venskab, jeg ikke havde troet, jeg ville få sådan. Viden på så mange andre felter, end jeg havde ønsket mig, men som jeg nu ikke ville have været foruden!

Og ligeså grusomt, jeg føler den adskillelse, ligeså fed tror jeg, at den vil blive. Ikke fed fordi jeg mister 1.F, men fordi jeg får så mange bekendtskaber over hele årgangen. Allerede nu kender jeg gode venner til mine venner i 1.F, jeg har mine egne bekendtskaber på tværs af klasserne, som også har bragt mig nye bekendtskaber. Og nu får jeg en ny klasse, venner i den, bekendtskaber i mine nye venners venner og garanteret endnu flere bekendtskaber på kryds og tværs, som vi rykker videre i programmet!

Jeg kommer ikke til at miste 1.F fuldstændigt, jeg er fast besluttet på at holde fast i det virkelige gode, jeg fik i 1.F!

Men jeg tænker også; hvornår holder vi op med at hilse på hinanden på gangene, fordi nu er det alligevel så og så lang tid siden? Hvornår? Hvornår bliver det tegn på gammelt ven- og bekendtskab forældet og akavet? Det tør jeg ikke tænke på!

Og ligeså hårdt, jeg frygter at skifte klasse og lærere ud én gang til, ligeså spændt er jeg. For det ville være en løgn at sige, at jeg ikke havde lyst. Jeg har skam lyst! Jeg vil enormt gerne lære endnu flere mennesker at kende! Jeg er bare lidt ked af at skulle videre allerede nu... Første skoledag var jo... ja, ikke ret lang tid siden, vel?

1.Fantastiske, 1.Freaks... 1.F, jeg elsker jer! *hjerte*

Mine forventninger til 2009... den gang!

Det var sådan, at min geniale folkeskoleklasselærer, IC, bad os skrive et essay om vores forventninger til 2009 i januar en gang, da jeg stadig var uskyldig (haha), sød (haha), lille (fair nok) 9.-klasses elev på Tårs Skole. Jeg skrev mit essay (fik 12, haha!), og nu kom jeg lige i tanker om det her den anden dag og tænke, at man da egentlig burde tage et kig på det og se hvordan mine forventninger blev besvaret! Så her kommer det - og efter hver afsnit om en forventning kommer jeg med en kommentar i kursiv:

I mine horoskoper for diverse dage og måneder i 2009 står der, specielt i starten af året, at det ikke er for tidligt at begynde og tage mig selv seriøst,

har jeg jo altid gjort, og gjorde jeg bestemt også der!

og hvis jeg leder efter en ny spændende person at indlede et forhold til, er det bedste tidspunkt i midten af januar måned. Sjovt.

jeps, den eneste jeg har været sammen med i 2009, sådan rigtigt, var i starten af året januar-februar!

Jeg har lige lavet en projektopgave (og den fik jeg 12 for), hvor jeg lagde stort fokus på fremtiden, og hvad den betyder for mig. Der tænkte jeg langt, langt frem, skrev hvordan jeg kunne forestille mig, at jeg var endt til den tid. Mand, børn, job. Men hvad skal jeg egentlig i mellemtiden og i 2009? Det er faktisk langt mere uhyggeligt at tænke på. Selvom der fx skete meget i 2008, og jeg har forandret mig en hel del blot på dét år, er forandringer, der skete der, intet at sammenligne med 2009! Allerede inden jeg er gennem året, ved jeg, at der vil ske rigtig meget.

Det gjorde der også! Haha. Men uhyggeligt har det da ikke været.
Jeg skal gennem sidste halvdel af niende klasse, vi skal op til afgangsprøver – mundtligt og skriftligt.
Og det gik jo strålende! Det var slet ikke så frygtsomt, som jeg forventede. Langt fra. Det var ret hyggeligt og afslappende. Tror gym-eksaminerne bliver hårdere! Endte med 12 i alle mundtlige prøver og 12 i retstavning og mat. færdighed., 10 i skr. fremstilling og mat. problemløsning og geografi, 7 i dansk orden!
Og inden vi er nået så langt, skal jeg have søgt ind på et gymnasium. (Brønderslev eller Hjørring? Om et år ved jeg, at det sikkert alligevel endte med at blive Hjørring – men jeg vil enormt gerne have en speciel studieretning på Brønderslev Gymnasium).

Jep, det blev Hjørring. Glad for det ikke blev Brønderslev - af mange årsager!

Når vi har været til diverse prøver, og vi endelig har alt det overstået, og står med det der diplom i vores hænder, så er vi pludselig helt færdige med folkeskolen. Et sted i hvilke rammer de fleste af os har hvilet trygt de sidste ti år. Mo-ar! Det synes jeg, er noget af det mest uhyggelige i 2009.

Det var ikke sjovt at skille sig af med folkeskolen, nej! Puéha, men da det kom til stykket var det også spændende at skulle videre. Men jeg savner dog stadig Tårs Skole, det gør jeg sgu. Jeg savner lærerne og min gamle klasse. Men til gengæld er jeg også blevet sindssygt glad for Hjørring Gymnasium, lærerne her og mange elever!

Om et år er jeg færdig med grundforløbet på STX og har valgt endelig studieretning. Hvad er det også lige for noget? Det skræmmer mig ekstremt meget lige nu, hvor jeg skal sidde og tænke over alt det her. Om blot tre år, sidder jeg snart færdig i gymnasiet også. Kommer de tre år også til at gå så hurtigt som tiden fra en gang i sjette klasse til nu?

Jep, og valget faldt på Studieretning 2, Tania! Haha, havde du nogensinde drømt om det? Nej, naturvidenskabelig var det sidste jeg ville være! Det er det sjoveste af det hele. Jeg søgte ind med et foreløbigt valg, der hed "Tysk A, Engelsk A, Samfundsfag B" og ender nu med "Matematik A, Kemi A, Fysik B". Jeg fik jo min åbenbaring i forhold til motorvejsbroer, og så faldt valget sådan. For et år siden var jeg 99% sikker på, at jeg skulle ende som helt sproglig, helt igennem gyldenbrun og sproglig! Men nu kan jeg ikke se det sjove i alt det sprog! Jeg vil lære parabler og hælde ting sammen! Det skal nok blive skægt, men en omvæltning er det da helt sikkert!

Og om tiden kan jeg kun konkludere: de første 5 måneder er gået meget hurtigt, uhyggeligt hurtigt. Og det er du ked af nu, datidens Tania!

En anden ting, der gør mig rigtig bange ved 2009, er alt den smerte, der også kommer til at blive. Måske er der nogen i min familie, der dør. Det ved jeg selvfølgelig ikke, men det er en frygt, jeg altid har liggende i baghovedet. Dog er det ti gange værre, fordi jeg ved, jeg kommer til at miste nogen, jeg har rigtig nært i 2009. To af mine bedste venner tager på efterskole. Nu er vi kommet forbi juleferien, det var ligesom det sidste pejlemærke, inden vi kom ud på vejen direkte til afslutningen. Glemmer de mig så? Selvfølgelig ikke, men tanken strejfer mig alligevel tit. Folk, der kommer på efterskole, møder nye mennesker og får nye venner. Man forandrer sig på efterskole. Er sidste gang jeg ser dem, inden de tager af sted, så sidste gang jeg ser dem og kan genkende dem, som de mennesker, jeg kender dem som nu?

Hmm... Kan først og fremmest sige; ingen er døde! Ikke nogen nære i hvert fald. Og med efterskolefolkene er det kun den ene, der har glemt mig (og godt det samme), den anden er stadig en af de bedste, på trods af meget ringe kontakt! Selv holder jeg kontakten med især de, der arbejder samme sted som mig, men også de andre fra gym. Derudover ser jeg folk i bussen og sådan. Men de folk, jeg ikke snakker med mere, er jeg ikke ked af ikke at snakke med mere. Selvfølgelig var vi én stor familie på Tårs Skole, men i alle familier er der nogen man kan med, og andre man ikke kan med. Savner folk, selvfølgelig, men er også glad for nye bekendtskaber.
Samtidig går de fleste af os også hver til sit. Holder vi kontakten efter niende klasse, os af os, der ikke kommer de samme steder hen, ligesom vi lovede hinanden? Holder bedste venner kontakten?

Ja, bedste venner holder kontakten. Og det er dejligt at se. Alt andet havde været ubærligt!

Der sker også gode ting i 2009. Der er sket gode ting i 2009. Jeg er blevet femten! Har ikke længere min fødselsdag at se frem til, men så kan jeg glæde mig til jul. Min lillebror skal konfirmeres, min lillesøster bliver syv om to måneder. Min lillebror bliver 14 i slutningen af i år! Uhyggeligt! Er han ikke lige blevet 10?

Ja, og nu bliver jeg snart 16! Haha, surprise. Er jo heller ikke ved den endelig ende af 2009, men det er lige nu, jeg har tid til at skrive det her. Trine blev, nu bliver hun snart 8, og Mark blev 14. Der er lang tid til han bliver 15 - heldigvis!
Jeg skal til Island i sommerferien, det glæder jeg mig til. Ilden og isens land, det står der på den lille omtale af turen fra ungdomsskolen. Jeg har næsten fået min mormor overtalt til en tur til London sammen med mig og måske min kusine, Jeanne. Jeg har aldrig set London, Berlin, Stockholm, Paris eller Rom. Det vil jeg gerne, men det bliver selvfølgelig nok ikke i 2009.
Jeg elsker at rejse.
Island! Åh ja, Island. Island var fedt, Island gav nye venner, Island gav ny indsigt! Island er smuk og grimt og køligt på én gang. Island var en fantastisk tur! Og det sjove er, at jeg skal gå i klasse med to fra turen når vi starter på studieretningsforløbet, hvilket jeg håber, bliver great! Også en fra min gamle folkeskoleklasse, som jeg også arbejder sammen med i Fakta nu.

Jeg skal have togskinner og tungegitter. Dét bliver sært. Om et år har jeg måske lært at synke rigtigt, så jeg ikke ødelægger mine fortænder? Det er også en meget mærkelig tanke.

Haha. Ja, og jeg kan fortælle dig, at du allerede har fået en del fravær fra Gym. pga. tandlægebesøg. Og du hader togskinnerne, det gør du. Nej, ikke togskinnerne - TUNGEGITTERET! Det er grimt, klamt og gør ondt fra tid til tid. Grrrr.... Du glæder dig lige nu til om et år, hvor du har fået alt det her metal ud af munden igen!
Og hvor mange gange kommer jeg til at farve mit hår? Næste gang skal det være sort igen. Mit hår var normalt i starten af ottende klasse. Så blev det sort, sort, rødt/sort, sort, sort, afbleget, grønt/sort, lilla/sort, rødt/sort. En hel masse sort egentlig. Og nu skal det være sort igen. Jeg ville egentlig gerne have det rødt en gang til, så det blev mere gennemtrængende rødt. Men en eller anden dag farver jeg det helt rødt!

Se, det her er morsomt at læse! Men skal vi da ikke lige tage en opfølgning på det med hårfarvningen? Det blev således: efter det røde/sorte, som jeg fik farvet sammen med Katja, kom lilla/sort, sort, afbleget - rødt, rødt, rødt, rødt, rødt (kan ikke huske præcis hvor mange gange det blev rødt xD), sort/rødt (!!). Jeg FIK nemlig helt rødt hår! Det er det niceste hår, jeg har haft! Ved ikke hvad, der skete for at jeg pludselig skulle have sorte striber, men som det ser ud nu, er planen at farve det helt rødt igen omkring min fødselsdag.

Om tre måneder udkommer vores bog fra Brønderslev Forfatterskole. Det har jeg glædet mig til lige siden uge 32, 2008! Det bliver så sejt at se mit eget navn i en rigtig bog, samt at se alle mine venners navne der i. Og jeg glæder mig rigtig meget til at læse, hvad de andre fik skrevet i løbet af den uge. Det er jeg sindssygt spændt på. Jeg håber bogen får en god lektørudtalelse! Det ville være genialt. Og min helt store drøm ville selvfølgelig være, at de ringede fra forlaget, for at høre om jeg havde fået skrevet mere, fordi de var interesserede i at udgive noget med mig. Det ville være perfekt, men det er ret usandsynligt.

Endnu en skæg tanke der. Bogen blev selvfølgelig udgivet som planlagt, jeg blev forfatter. Jeg dansede, jeg sang og viste så bogen frem til alt og alle, der gad høre om den! Mit navn står der i, uden stavefejl og det hele! Og tænk en gang; Cathrine Voss (Nomis Kab) kom jeg til at gå i klasse med her på grundforløbet, og hun er blevet en af min bedste venner! Den gang snakkede jeg overhovedet ikke med hende, og så kom vi i klasse sammen!

Der er også oprettet et fortsætterhold på Brønderslev Forfatterskole. Der vil jeg gerne med. Men er chancen for, at jeg er god nok, ikke noget nær 0? Det tror jeg nu nok.

Du kom ikke ind, nej. Men det var også for det bedste, lige der. Dig og Cathrine regner dog med at søge ind igen til vinter (hvilket jo er nu, shit!!). Så må vi se, hvad der sker.

Men drømme længe leve! Drømme for nu, drømme for fremtiden og drømme for 2009.

Godt sagt! Og må jeg være så fræk at gentage de samme ord, kun lidt anderledes?:

Drømme længe leve! Drømme for nu, drømme for fremtiden og drømme for 2010.